Klubben er opstået ved en sammenlægning i 1969 mellem de 2 naboklubber Vester Thorup Idrætsforening og Klim Boldklub. Disse klubber var beliggende i 2 små byer ved Jammerbugten på grænsen mellem Thy og Vendsyssel, med kun 2 kilometer imellem.

Der var gennem tiden blevet udkæmpet mange drabelige og medrivende lokalopgør mellem klubberne, og mange af de lidt ældre mente da også, at det var utænkelig, da man i 1967 begyndte at tale om et samarbejde. Men trods de mange skeptikere blev der heldigvis arbejdet videre med sagen, så i 1968 blev der indledt et fodboldsamarbejde, og den 1. april 1969 på en stiftende generalforsamling på Thorup Cafeteria blev klubberne endelig helt sammenlagt og kom til at hedde Thorup-Klim Boldklub.

 

De første spilletrøjer skulle være hvide, med en grøn stribe (for Thorup) og en rød stribe(for Klim). Få år senere blev klubfarverne ændret til en nuværende: orange trøje og sort buks.

Den første bestyrelse bestod af formand Kristian Vinther Olesen, næstformand Børge V. Larsen, kasserer Poul Arne Sørensen, Otto Kjær, Esben Christensen, Karl Otto Damsgård, Ulla Holm, Lis Bislev og Inger Lis Christensen.

Print Friendly, PDF & Email

0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

63 − 62 =

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.